Singlen ”Celebrate” er ude nu digitalt, mens albummet
’The Origin Of Love’ udkommer d. 16. september.
Den multi-platinsælgende popstjerne MIKA udgiver sit nye album ‘The Origin of Love’ på Island Records/Universal d. 16. september 2012. Albummet er MIKAs tredje af slagsen og opfølger til ’The Boy Who Knew Too Much’, som debuterede i Top 10 på alle iTunes hitlister verden over.
Forud for albummet er kommet den helt nye single ”Celebrate”, som er et stykke lækker popmusik der hylder alle de gode ting i livet, og som er som skabt til sommer og sol. Nummeret er produceret af Nick Littlemore fra Empire Of The Sun og skrevet af MIKA i samarbejde med Pharrell Williams, der også er featuring på nummeret.
’The Origin Of Love’ har været mere end to års undervejs og er helt igennem udtænkt og skabt af Mika, der selv har fløjet verden rundt for for at finde de helt rigtige samarbejdspartnere til det Do It Yourself-projekt som albummet har været for ham.
Udover Pharrell og Nick Littlemore har Mika også arbejdet sammen med fremtrædende navne som William Orbit, Benny Benassi, Greg Wells (Katy Perry, Adele) og Klas Åhlund (Robyn) samt nye og upcoming navne som MIKA selv har fundet på nettet fx. FrYar.
”Celebrate” er fx. lyden af hvad der sker når du kombinerer 22 årige FrYar med popveteranen Pharrell Williams og electro-rockeren Nick Littlemore.
”Nummeret er skrevet af mig, Pharrell og Fryars og produceret af Nick. Den slags samarbejder kan kun ske, hvis alle bare kaster sig ud i det og har det sjovt uden at tænke på deres eget ego. Det er den attitude og stemning der ligger til grund for hele pladen, som mest af alt handler om tolerance og skøre kærlighedssange.”
Udover ”Celebrate” som allerede er ude digitalt, har MIKA fået lavet en kortfilm til nummeret ”Make You Happy”, som også er fra det kommende album. Den kan ses her: http://vimeo.com/43593102
Et andet albumtrack ”Elle Me Dit” blev udgivet i Frankrig sidste år med stor succes. Det gik nr. 1 på den franske singlehitliste og var et af sommeren største tracks i det franske. Videoen kan ses her: http://youtu.be/NiHWwKC8WjU
MIKA brugte det meste af 2010 og 2011 på en global turné med mere end hundrede koncerter i Europa, Asien og USA. Han vender nu tilbage til Europa med et helt nyt liveshow, som bl.a. tager ham til Danmark onsdag d. 4. juli hvor han spiller på Nibe Festival.
MIKA har solgt over 8 millioner albums og har modtaget guld og platin-plader fra hele 32 lande, deriblandt Danmark hvor hans to albums ‘Life in Cartoon Motion’ and ‘The Boy Who Knew Too Much’ har solgt mere end 55.000 eksemplarer tilsammen.
23-05-2013
– Jeg er fuldstændig overvældet og meget taknemmelig for den chance, jeg har fået og al den kærlighed jeg møder fra hele Europa, juble
23-05-2013
Det internationalt anerkendte rockband Placebo har annonceret titlen og udgivelsesdatoen for deres syvende studiealbum "LOUD LIKE LOVE", der udkommer 16. september og indeholder 10 helt nye numre.
17-05-2013
På søndag spiller Volbeat den sidste koncert i USA i denne omgang og vender snuden hjem til Danmark.
17-05-2013
Til november vender Danmarks største rockband tilbage til deres hjemland for at spille for danske danske fans.
17-05-2013
Jamie Cullum udgiver sit sjette studiealbum ’Momentum’ den 20. maj på Island Records/Universal Music.